Arkitektoniske strandperler
I selve designet af ferielejlighederne har arkitekt Christian Bay-Jørgensen taget højde for, at de eksisterende elementer respekteres og en ny historie fortælles. Den bagerste bebyggelse fremstår som etage-skipperhuse, mens husene nær kysten har en skarpere form via tilbagetrækning i saddeltagsformen. Det giver bebyggelsen en moderne profil samtidig med, at tilbagetrækningerne giver plads til små hyggelige nicher og terrasser, som skaber et særligt miljø og binder de forskellige typer af bygninger sammen.
I stueetagen er der udgang til en dejlig flisebelagt terrasse. Førstesalen har altan, hvorfra man nærmest har panoramaudsigt over det naturskønne område.
Afslapning og samvær
På fællesarealet kan man nyde hinandens selskab i det store orangeri med naturen som skøn kulisse.
Beliggenhed med plads til ferieoplevelser året rundt
Husene er placeret optimalt i forhold til syd/vest sol og udsigten til vand. Beliggenheden lige ud til en af Vestsjællands bedste badestrande, gør feriehusene ideelle for vandhunde. Den 5 km lange strandbred er også tiltrækkende for dem, der ønsker at gå sig en lang tur i vandkanten. Golfbanen ligger indenfor kort afstand.