Mayland-koncernens årsregnskab for 2022 viser stærk vækst og øget fokus på bæredygtighed
Næstved d. 4. maj 2023
Årsregnskabet for Mayland-koncernen for 2022 er netop offentliggjort, og med en bundlinje på 92 millioner kroner og en egenkapital på 549 millioner kroner har koncernen skabt et solidt økonomisk fundament for Næstved-virksomheden, der er involveret i en række profilerede byggeprojekter i særligt Region Sjælland.
2022 blev et godt år for Mayland-koncernen, der netop har offentliggjort årsregnskabet for 2022. Årsresultatet efter skat er steget fra 56 millioner kroner i 2021 til 92 millioner kroner i 2022, og egenkapitalen er øget til 549 millioner kroner fra 458 millioner kroner året før.
Anders Mayland, adm. direktør for Mayland-koncernens 35 selskaber, udtaler: “Vi er meget glade for at kunne præsentere et endnu et år med en positiv udvikling. Årets resultat er et udtryk for, at vi leverer gode, gennemarbejdede løsninger til både investorer og købere, og at vores effektive proces og grundige analyser giver os mulighed for at agere hurtigt og professionelt, når vi ser interessante investerings- og forretningsmuligheder.”
Øget fokus på DGNB-certificerede byggerier
I det forgangne år har Maycon-koncernen intensiveret arbejdet med ESG og bæredygtighed. Deres mål er at udvikle flere grønne projekter, og at alle byggerier så vidt muligt bliver certificerede efter DGNB, som er en international standard for bæredygtigt byggeri.
Projektudvikler Bjarne Mayland udtaler: “Vi er stolte af at have øget vores fokus på ESG og bæredygtighed. Vi mener, at det er vores ansvar at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og at sikre, at vores projekter tager højde for både samfundsmæssige og miljømæssige faktorer. Derfor vil vi fortsat stræbe efter at certificere vores byggerier efter internationale standarder og integrere bæredygtige løsninger i vores projekter.”
Sætter fart på udviklingen i Region Sjælland
Maycon-koncernen har været involveret i mange markante byggeprojekter i 2022, blandt andet sidste etape af opførelsen af 210 DGNB-certificerede boliger i Kasernebyen i Ringsted, der i 2021 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og Rubik Properties.
Året involverede også udvikling af et nyt ferieområde, Mullerup Havn og Mullerup Strandhuse, ved Musholm Bugten mellem Slagelse og Kalundborg, et projekt med 62 ferielejligheder, badehotel, iscafé, ubemandet købmand og ny sejlerstue.
I 2022 påbegyndte koncernen desuden udviklingen af kommende Stop 37 ved sydmotorvejens til- og frakørsel 37 ved Rønnede. Det 33.200 kvadratmeter store område får både fastfood-restauranter, supermarked, hotel, ladestandere og tankstationer og bliver et naturligt stop på vejen for lokale, turister og gennemkørende.
2023 kommer at fortsætte i samme spor med opstarten af 147 lejeboliger i det nye område StenlængePark i Næstved, 90 nye boliger i Baldershaven i Ringsted, 66 familieboliger og 62 seniorboliger i Grøndals Have i Haslev samt 52 boliger i Havnefronten og 63 lejligheder i Marina Husene – begge i Vordingborg. Alle projekter bliver DGNB-certificerede – en understregning af koncernens beslutsomhed i forhold til at udvikle grønne erhvervs- og boligprojekter og fortsætte en positiv udviklingskurve.
– Maycon A/S, 4/5/23
For yderligere information kontakt:
Anders Mayland
Direktør
+45 50 99 67 67
Om Maycon
Maycon -ejendomsudvikling beskæftiger sig med projektudvikling af ejendomme samt salg af bolig, erhvervs- og detailbyggeri til erhvervslejere og investorer. Fokus er rettet mod udvikling af projekter med større volumen inden for boligbyggeri, studieboliger, detail og erhverv, og virksomheds tilgang er baseret på et fundament af ordentlighed, ydmyghed og respekt. Med alsidige kompetencer, et solidt netværk samt mere end 50 års erfaring inden for byggeri og projektudvikling, kan Maycon varetage hele projekt- og byggefasen fra køb af grund til salg af færdigt projekt til investorer.
Læs mere på www.maycon.dk