Skip to main content

Mayland Holding CPH ApS, har købt Smålandshavet. Projektplanerne indeholder mange spændende tiltag, bl.a. udvidelse af hotelkapaciteten, nyt restaurantkoncept og ferie- fritidsoplevelser.

Vi er meget glade for, at det lykkedes for os at erhverve Smålandshavet af 3F med overtagelse den 1. september 2024, så vi kan videreføre og udvikle stedet til gavn for både Karrebæksminde og hele Næstvedområdet, siger Anders Mayland, direktør hos Maycon A/S og fortsætter. Med genfødsel af Smålandshavet understøtter vi Næstved som en oplevelsesbaseret ferie- og fritidsdestination. Sammen med Bjarne Mayland, projektudvikler hos Maycon, har de stået for udvikling af et nyt feriekoncept på Smålandshavet, som i løbet af det kommende år skal få området til at summe af aktivitet fra hotel, hverdagsliv, seniorer, ferieliv og restaurationsbesøg i såvel den maritime ramme i Karrebæksminde som i Næstved med sit charmerende byliv. Begge steder tilsat et pust af historiens vingesus. Maycon A/S allierer sig med de bedste rådgivere i branchen, fordi de ønsker at skabe innovative, moderne hotel- og ferieboliger tæt på Karrebæksmindes puls.

Maycon forener deres mange års erfaring i driftssikker by- og boligudvikling med samarbejdspartnere, der har den nyeste viden inden for arkitektur, ingeniørarbejde, moderne byplanlægning og design.

Konceptudviklerne prioriterer, at feriekonceptet skal være med til at binde hele området sammen for dermed at tiltrække gæster fra nær og fjern.

Nye aktiviteter

Projektplanerne indeholder også etablering af konceptrestauranter, iskiosk, strandcafé og lignende, der tiltrækker folk til lystbådehavnen ved Søfronten og gør Smålandshavets hotel/ferielejligheder til et attraktivt udflugtsmål for hotellets gæster, de lokale og for sejlere i området. Helt enkelt, skal Smålandshavet Hotel og Ferielejligheder fremstå som et fælles eventhus, hvor reception, brasserie, beach bar, konference faciliteter og fællesområder byder på både gastronomiske oplevelser og oplevelser, der efterlader så gode minder, at man anbefaler stedet til andre, ligesom der også er stor mulighed for et gensyn.

Alle moderne faciliteter

Både Anders og Bjarne Mayland er enige om, at Smålandshavet skal opgraderes for dermed at kunne tilbyde gæsterne moderne faciliteter i både nuværende og nyopførte hotelværelser med flere sengepladser, ferieboliger og hostel-værelser. De udendørs fællesarealer vil ligeledes blive opgraderet.

Tidsplan

Projektet udvikles i faser for at sikre en optimal udviklingsperiode og dermed fortsat brug i byggeperioden.

Informationsmøde

Vi har øje for alle interessenters ønsker og behov og vælger altid fuld åbenhed omkring vores projekter med en betydelig grad af borgerinddragelse, så vi sikrer, at alle bliver hørt. Denne tilgang betyder, at vi kommer meget tæt på lokalområdet, og at det i høj grad bliver et fælles projekt med forvaltningen, politikere, forretningsdrivende og andre interessenter, så vi sammen får virkeliggjort planerne for ejendommen og for området, siger Anders Mayland, der tillige oplyser, at man vil invitere til informationsmøde i begyndelsen af juni. Fra dette møde regner man med at få mange ideer, som kan indarbejdes i projektet.

Fakta:

Grundareal 17.645 m2

Eksisterende bygninger 8.353 m2

Ejendomsværdi 166.000.000 kr.

Maycon A/S ejes 100% gennem Mayland Holding CPH ApS, der også er moderselskab for en række associerede projektselskaber. Maycon er en meget veldrevet virksomhed og dermed også en solid samarbejdspartner.