Det går stærkt med færdiggørelsen og udlejningen af de 62 energivenlige seniorboliger i Grøndals Have i Haslev. Samtidig kan beboerne se frem til et grønt og harmonisk nærmiljø med en nyanlagt sø og biodiversitetsfremmende beplantning.
Snart indflytningsklar
Anders Mayland fra Grøndals Have, fortæller, at selvom de usædvanlige vejrforhold i efteråret og vinteren gav nogle bump på vejen, så skrider byggeriet nu planmæssigt frem. De kommende beboere kan derfor glæde sig til at nyde sensommeren i deres nye hjem. Som en del af områdets landskabelige udformning etablerer Faxe Forsyning en lille sø, der vil fungere som vandreservoir. Omkring søen anlægges grønne områder, hvor beplantningen er i tråd med “Vild med vilje”-konceptet, som dermed vil være med til at fremme biodiversiteten og skabe en hyggelig atmosfære for hele området.
Medbestemmelse, fællesskab og aktiviteter
Seniorbofællesskabet i Grøndals Have er et sted, hvor livskvaliteten på mange måder får et boost. Bl.a. får beboerne mulighed for at deltage i en styregruppe, hvor de sammen kan planlægge og iværksætte aktiviteter som fællesspisning, gåture, kulturarrangementer, biografture, fitness, strikkeklub, værkstedsarbejde, blomsterpasning, petanque og meget mere. Gruppen vil også være med til at sikre et socialt fællesskab, samtidig med at der er plads til privatliv.
Initiativet til at opstarte aktiviteterne sker i tæt dialog mellem beboerne og teamet bestående af Danielle og Anne Mette fra Maycon, som vil facilitere opstarten. Efterfølgende vil beboerne selv stå for at drive og udvikle de eksisterende og nye aktiviteter. En styregruppe på 7 beboere er allerede ved at blive etableret, og
her er man åben for nye forslag og ideer fra alle de beboere, der har lyst til at medvirke.
Foruden fællesaktiviteter får beboerne mulighed for at administrere et fast årligt beløb fra Grøndals Have ApS (Administrationen). som kan bruges på fælles initiativer samt bidrage til at vedligeholde ejendommen, så den altid vil fremstå flot og præsentabel.
Faciliteter der understøtter fællesskabet
Grøndals Have tilbyder en række faciliteter, der skal understøtte fællesskabet og give beboerne et aktivt og indholdsrigt hverdagsliv:
Atriumgård med orangeri/drivhus, der kan benyttes året rundt.
Værksted, der kan indrettes med beboernes eget værktøj.
Fælleslokale med køkken, borde, stole og tv – velegnet til fælles arrangementer og private
sammenkomster.
Gæsteværelse, der kan lejes af beboerne til overnattende gæster.
Ladestandere, hvor seks er placeret ved seniorboligerne og seks ved lejeboligerne.
Prøvebolig klar i marts
For at imødekomme den store interesse åbnes der allerede i marts en prøvebolig, hvor potentielle beboere
kan opleve indretning, materialevalg og standarden af de energivenlige boliger. Derudover bliver der
mulighed for at vælge ekstra tilkøb som skabe, vaskemaskine og tørretumbler. Den præcise dato for
åbningen af prøveboligen vil blive annonceret på www.grøndals-have.dk, i Sjællandske og i Haslev Posten.
Udlejning i fuld gang
Interessen for de nye boliger er stor, og udlejningen forløber planmæssigt. For yderligere information og
booking af fremvisning skal man kontakte EDC ved Thomas Pedersen på tlf. 61 64 6076 eller e-mail
thp@edc.dk.
Der afholdes åbent hus hver søndag fra kl. 10 – 11 og fra den 19. marts vil der ligeledes være åbent hus hver
onsdag fra kl. 16 – 17.
For mere information om seniorbofællesskabet i Grøndals Have, besøg www.grøndals-have.dk