Grøndals Have er det moderne boligområde i Haslev, hvor der opføres i alt 128 boliger til henholdsvis seniorbofællesskab og familieboliger.
Vi er langt med byggeriet af de 62 boliger til seniorbofællesskab, fortæller Anders Mayland fra Maycon. Vi opfører disse boliger til 50+ uden hjemmeboende børn, som ønsker at opleve den frihed, der er ved at børnene er fløjet fra reden, og man har sagt farvel til det arbejde, der følger med at have hus, have og et arbejdsliv, der ellers tager mange af dagens timer. Vi oplever også stor interesse fra folk, der nu bor i lejlighed, hvor de føler sig lidt ensomme, da mange knap kender deres naboer.
Alle, der flytter ind i seniorbofællesskabet, får rig lejlighed til at deltage i de mange aktiviteter, som et aktivitetsteam sætter i gang. Anders Mayland pointerer, at det er beboerne, der vælger, hvem der skal være med i aktivitetsteamet, hvor Grøndals Have dog vil bidrage med en person, der kan være behjælpelig i opstartsfasen. Allerede nu er der forslag om at forberede petanque, strikkeklub, fitnesshold, kortspil, kulturklub – og ja, man kunne blive ved, siger Anders Mayland. Han tilføjer, at man her kan sige, at beboerne skruer op for socialt samvær og ned for vedligehold. Faktisk vil man træde lige ud i muligheden for at dyrke fællesskabet i den store overdækkede atriumhave, der næsten virker som en forlængelse af selve boligen. Her bliver plads til mange af de foreslåede aktiviteter blandt de grønne planter, hvor der er højt til loftet og et lysindfald, der fylder rummet med fornemmelsen af at være ude midt i naturen. ”Der opføres også et værksted, hvor kreativiteten kan udfolde sig for fuld skrue”, siger Anders Mayland med et glimt i øjet og tilføjer: ”Der oprettes tillige en forening som bliver et ressourcestærkt talerør for de forskellige forslag og meninger, der måtte dukke op hen ad vejen. ”
Tryghed på vej ind i boligen
For at gøre valg af lejlighed og indflytning så tryg som muligt, vil der blive afholdt informationsmøder, hvor et team giver svar på de spørgsmål, der evt. måtte opstå både før og efter indflytning. Seniorboligerne bliver indflytningsklar 1. juni 2025.
Familieboliger med indbygget nærhed for flere generationer
Der er også fuld fart på opførelsen af de 66 familieboliger. Her lægges der vægt på at få en bred beboersammensætning, så de forskellige generationer kan få glæde af hinanden i hverdagen. Familieboligerne er til store og små familier, singler og seniorer, som her får både funktionelle og moderne lejeboliger med plads til samvær mellem generationerne, f.eks. i det fælles orangeri. Indretningen har fokus på optimal disponering af hver eneste kvadratmeter.
Familieboliger er indflytningsklar 1. september 2025.
Udlejning
Det er EDC Poul Erik Bech Næstved, der står for udlejningen. Thomas Pedersen kan kontaktes på tlf. 58488052. Se mere på www.grøndals-have.dk
Åbent hus
Åbent hus i informationskontoret på byggepladsen hver onsdag kl. 16.00 – 17.00
Fakta om Grøndals Have
- I alt 128 boliger – samlet boligareal opdeles i 2 områder: 62 boliger i seniorbofællesskab med overdækket atriumhave.
- 66 familieboliger, 2-4 værelser og stort fælles orangeri
- Altan/fransk altan eller terrasse
- Alt i hårde hvidevarer i køkken
- Depotrum, elevator, P-pladser, ladestandere
- 1 husdyr pr. bolig (op til 10 kg)
- Tæt på indkøb, motorvej og natur
- Certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB
- Der afholdes rejsegilde den 25. september 2024