Stop 37 Rønnede er bilisternes nye mødested ved afkørsel 37 på Sydmotorvejen. Her får trafikanter adgang til et motorvejscenter med blandt andet to hoteller med lounge og arbejdsstationer, digitale og selvbetjente mødelokaler, stor tank- og ladestation, dagligvarebutik og to restauranter. Alt sammen bygget med omtanke og bæredygtighed i centrum.
Med sin enestående placering ligger Stop 37 i smørhullet for den nord- og sydkørende trafik på Sjælland, og motorvejscentret kommer til at huse alle de faciliteter, trafikanterne på strækningen har brug for. Det bliver derfor et naturligt mødested for rejsende til og fra Femern og for de mange pendlere og mere end 750.000 turister, der hvert år besøger Skovtårnet, BonBon-Land, Holmegård Værk, Gisselfeld Kloster og Eventyrruten.
”Området på i alt 33.000 kvadratmeter bliver det perfekte pitstop for trafikanter i området, og især for de mange turister og den øgede erhvervstrafik, der forventes, når Femern Bælt-forbindelsen er etableret,” fortæller Anders Mayland, direktør hos Maycon A/S, der er ejendomsudvikler på projektet.
Meget mere end en tankstation
Maycon er gået i gang med at bygge et motorvejscenter, der bliver langt mere end blot en tankstation. Stop 37 Rønnede får blandt andet et moderne familie- og golfhotel samt et kabinehotel beliggende i skønne omgivelser lige ved siden af Rønnede golfbane. Derudover er der to restauranter, supermarked og legepladser. Det hele i et grønt og nordisk design og baseret på en grundtanke om, at Stop 37 skal inkorporere alle de services, som pendlere og rejsende har brug for.
”De mange turister og trafikanter mangler et godt pitstop i området, og her bliver det nye motorvejscenter et skønt sted at opholde sig i kortere eller længere perioder, når der skal handles, tankes eller holdes en pause på farten,” fortsætter Anders Mayland.
Lounge, digitale arbejdsstationer og selvbetjente mødelokaler
Stop 37 tilbyder derudover en række topmoderne faciliteter til erhvervsfolk, for eksempel en lækker lounge, digitale arbejdsstationer og selvbetjente mødelokaler fra to til ti personer. Her kan man tage et hvil i loungen og tjekke mails, mens bilen lader, eller holde kundemøder i et af de lækre og veludstyrede mødelokaler.
Alt sammen bookes og betales direkte via en app på mobilen, så det er nemt og hurtigt for gæsterne. Stop 37 er på den måde et godt eksempel på, at et moderne motorvejscenter er et knudepunkt, der tilgodeser behovene hos både turister, pendlere, lokale og erhvervsfolk.
Praktisk info om Stop 37 Rønnede
- Tankstation, ladestation og bil-pusleplads
- To hoteller: Golf- og familiehotel samt selvbetjent kabinehotel
- Lounge, digitale arbejdsstationer og selvbetjente mødelokaler
- Fastfoodrestauranter og takeaway
- Dagligvarebutik
- Lege- og opholdspladser
- P-pladser
- Byggeriet forventes færdigt i 2024.
Læs mere på https://stop37-ronnede.dk.
For yderligere information kontakt:
Anders Mayland
Direktør
amo@maycon.dk
+45 50 99 67 67