Skip to main content

Lørdag d. 20. og 27. december kl. 11-13 løsner Maycon A/S sløret for deres nyeste projekt i Næstved, og inviterer alle interesserede til åbent hus i Stenlængepark i Næstved Nord hvor der er sat informationskontor op ved Stenlængegårdens Kvarter. Her står Maycon A/S og EDC Poul Erik Bech Næstved klar til at byde de interesserede velkommen, og give information om projektet, boligtyperne, materialer, priser mv. I starten af 2026 starter udlejningen af første etape på i alt 58 boliger. Projektet udvikles af Maycon A/S og består af i alt 145 moderne og nærmest vedligeholdelsesfrie lejeboliger, som opføres i tre etaper. Første etape byder på 23 velindrettede rækkehuse i 2 plan og 26 lejligheder samt 9 eksklusive penthouselejligheder. Alle boliger får enten altan eller terrasse. De 2 penthouselejligheder på 4. sal får tagterrasser og en attraktiv udsigt. Alle 9 penthouselejligheder får desuden loft til kip. Et oplagt valg for dem, der ønsker lidt ekstra komfort i hverdagen. Der etableres elevator i etagebebyggelsen.

Alle boliger opføres med fokus på kvalitet og bæredygtighed og er DGNB-certificerede hvilket garanterer at byggeriet opfylder de høje standarder for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Materialerne er nøje udvalgt med fokus på lang levetid, lav vedligehold, lavt CO₂-aftryk og høj genanvendelighed. Alle boliger får gulvvarme, ventilationsanlæg og 3 lags glas, som sikrer behageligt indeklima året rundt. Alle boligerne har niveaufri adgang.

“Efterspørgslen på rækkehuse i området har været markant, og derfor har vi valgt at prioritere denne boligtype i første etape. Samtidig er det vigtigt for os at skabe et trygt og alsidigt boligområde med plads til mennesker i alle livsfaser,” siger Malthe Hansen, salgs- og udlejningschef hos Maycon A/S.

Et grønt og socialt boligområde

Stenlænge Park er designet med både fællesskab og bæredygtighed i centrum. I gårdhaven etableres et stort orangeri – et hyggeligt og naturligt mødested for beboerne året rundt. Området får desuden frodig beplantning, grønne regnbede og intelligente belysningsløsninger, der gør det trygt at færdes selv i mørke. Et sammenhængende stisystem forbinder boligerne med fællesarealer, legeplads og de grønne omgivelser.

Attraktiv placering tæt på det hele

Stenlænge Park ligger centralt i Næstved Nord – tæt på den nye svømmehal og det nye børnehus med plads til 120 børn. Ellebækskolen ligger lige på den anden side af ringvejen og kan nås sikkert via bro. Der er kort afstand til både Rema 1000, Lidl og Næstved Storcenter, hvor en cykelsti gør det let og sikkert at nå frem uden at skulle tage bilen.  Cykelturen til centrum tager under 15 minutter.

For pendlere er placeringen ideel – Næstved Nord Station ligger få minutters gang fra området, og der er under én time med tog til København H.

“Vi glæder os til at gå i gang med udlejningen af de nye bæredygtige boliger i Stenlænge Park, som repræsenterer en unik kombination af moderne livsstil og hensynet til det omgivende miljø. Derfor er vi også sikre på, at de vil blive så eftertragtede, at de hurtigt vil blive udlejet. Vi ser frem til at hjælpe interesserede lejere med at finde deres nye hjem i dette fantastiske nye boligområde,” siger Thomas Pedersen, partner og afdelingsleder hos EDC Poul Erik Bech i Næstved, som står for udlejningen sammen med Malthe.

Grundet den enorme efterspørgsel allerede nu, forventes det at der afholdes åbent hus arrangementer 3-4 gange hver uge i informationskontoret på pladsen ved Stenlængegårdens Kvarter.

Læs mere og følg projektets udvikling på www.fmadmin.dk/stenlaengepark

For yderligere information kontakt:
Malthe Hansen
Salgs- og udlejningschef, Maycon A/S
Stenlængepark
mah@maycon.dk
+45 55 77 01 00