Skip to main content

En byggegrund kan ligne et “rent lærred”, men værdien ligger sjældent i selve arealet. Værdien ligger i byggeretten, i omkostningerne til at realisere den, og i de risici der følger med, når jorden skal bære et projekt i mange år.

For professionelle investorer og udviklere handler en grundvurdering om at skabe beslutningsklarhed tidligt: Hvad kan bygges, hvad koster det, og hvilke forhold kan ændre tidsplanen eller økonomien markant?

Hos Maycon A/S arbejder vi typisk med grundvurdering som en struktureret proces, fordi realiserbarhed, robusthed og dokumenterbar bæredygtighed skal hænge sammen – især når der udvikles større bolig-, erhvervs-, detail- og hotelprojekter.

1) Start med plangrundlaget, ikke med skitsen

Den hurtigste vej til en dyr fejlvurdering er at tegne projektet først og læse lokalplanen bagefter. Lokalplanen og kommuneplanens rammer er det juridiske “operativsystem”, kommunen skal administrere efter, når der søges byggetilladelse.

Det praktiske udgangspunkt er at hente gældende planer i Plandata og læse både bestemmelser og kortbilag. Byggefelter, delområder og hensynszoner fremgår ofte kun af kortmaterialet.

En grund kan desuden være påvirket af udpegninger, der ikke altid opleves tydeligt på stedet, men som har stor betydning i praksis. Det kan være kystnærhedszoner, beskyttelseslinjer, kulturmiljøer eller naturhensyn. De kan i praksis afgøre, om en lokalplan er “gummibånd” eller “jernramme”.

Når plangrundlaget gennemgås, giver det mening at notere nogle faste kontrolpunkter, før man går videre til økonomi og teknik:

  • anvendelse og zonestatus
  • bebyggelsesprocent og etageareal
  • etager og højder
  • byggefelter og byggelinjer
  • parkering, adgang og vejudlæg
  • krav til materialer, tagformer og facader

2) Byggerettens nøgletal: udnyttelse, højde og afstande

Byggeretten kan i mange områder koges ned til tre nøgletal: udnyttelse, højde og placering. De bestemmer ikke bare volumen, men også dagslysforhold, indretning, driftsmuligheder og i sidste ende lejeniveau og exit-pris.

Udnyttelse og bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten misforstås ofte. Den beregnes som bygningernes samlede etageareal i procent af grundens bruttoareal. I parcelhusområder ses ofte niveauer omkring 30 %, og i sommerhusområder omkring 15 %, medmindre planen siger noget andet.

På projektniveau er det relevant at teste både “maksimalt lovligt” og “maksimalt salgbart”. Parkering, friarealer, støjkrav og adgangsforhold sætter ofte en lavere praktisk grænse end selve procenten.

Højde og etager

En plan kan styre højde via etageantal, meter eller begge dele. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan højde måles, og om der er bestemmelser om terrænregulering. Små ændringer i terræn kan udløse konflikter med højdegrænser, naboer eller myndighedspraksis.

Afstande, byggefelter og byggelinjer

Afstandskrav kan komme fra lokalplan, bygningsreglement, brandkrav og vejloven. En grund kan på papiret se stor ud, men få et reelt byggeareal, der bliver langt mindre, når byggelinjer, sigtelinjer og friareal-krav er lagt ind.

Et effektivt tidligt greb er at tegne en enkel constraints-plan, hvor alle begrænsninger lægges oven på matriklen. Det skaber hurtigt klarhed over, hvad der faktisk kan bygges.

3) Ejerskab, servitutter og adgang: det juridiske fundament

Planforholdene fortæller, hvad kommunen kan acceptere. Tingbogen fortæller, hvad grunden kan være bundet af – uanset planens ordlyd.

Derfor bør tingbogen tjekkes via tinglysning.dk, og en frisk tingbogsattest bør hentes tæt på beslutningstidspunktet. Fokus er ikke kun pant og ejerforhold, men især servitutter, der påvirker disponeringen: ledninger, adgangsret, vejret, byggelinjer, bevaringskrav eller begrænsninger i anvendelse.

Et punkt, der ofte undervurderes, er lovlig vejadgang. Det er ikke nok, at man kan køre ind på grunden. Adgangen skal være juridisk sikret, og kommunen kan stille krav til oversigtsarealer, overkørsler og vejtilslutning, som kan ændre disponeringen.

En enkelt servitut om en underjordisk ledning kan flytte en bygning flere meter og dermed reducere etagearealet eller gøre parkering vanskeligere. Små linjer i et dokument kan koste store beløb i tabt byggeret.

4) Jord, vand og miljø: når undergrunden bestemmer budgettet

De største negative budgetafvigelser ved grundkøb kommer ofte fra forhold, der ikke ses på overfladen. Derfor bør geoteknik og miljøscreening behandles som centrale værdidrivere – ikke som “tekniske bilag”.

Geoteknik og fundering

En geoteknisk forundersøgelse med boringer og funderingsanbefalinger giver et mere realistisk billede af behovet for ekstrafundering, pæle, udskiftning af jord eller håndtering af højt grundvand.

Et vigtigt greb i den tidlige fase er at kombinere geotekniske data med et simpelt cost-to-build-spænd. Selv et groft spænd kan være nok til at afgøre, om en grund skal forfølges, genforhandles eller fravælges.

Jordforurening og kortlægning

Regionerne kortlægger forurening, og arealinformation kan vise V1/V2-registreringer. Hvis der er historik med værksteder, tankanlæg, fyldpladser eller intensivt landbrug, bør man være ekstra systematisk. Forurening kan udløse krav om håndtering ved byggeri, og i mange tilfælde er det grundejeren, der står med regningen.

Oversvømmelse og klimatilpasning

Klimarisici påvirker både projektering, forsikring og driftsøkonomi. Skybrudskort, terrænfald og afløbskapacitet bør vurderes tidligt, og i kystnære områder kan stormflodsrisiko være et reelt parameter i finansiering og exit.

En grund kan være “bygbar” og stadig være en dårlig investering, hvis der kræves store terrænreguleringer, bassiner eller høje sokler for at reducere risikoen.

5) Økonomien: fra købspris til samlet kapitalbinding

En professionel grundvurdering ser på totaløkonomi, ikke kun på købesummen. Det betyder, at byggemodning, tilslutningsbidrag, projektering, myndighedsgebyrer og finansieringsomkostninger skal ind tidligt, så marginen ikke overvurderes.

Købsprisen skal spejle den realistiske byggeret efter plan, servitutter og tekniske forhold. En billig grund med dyr modning er sjældent billig i praksis.

Nedenfor er en enkel oversigt, der kan bruges som struktur i et tidligt budget.

Post Hvad man afklarer Typisk beslutningsværdi
Købesum Pris pr. m² grund og pris pr. m² byggeret Sætter rammen for afkast og exit
Byggemodning Veje, interne arealer, belysning, parkering Påvirker anlæg og tid
Forsyning Vand, kloak, el, varme, fiber, kapacitet Kan give store merudgifter ved afstand/kapacitet
Jord og fundering Udskiftning, pæle, grundvand, dræn Stor risiko for budgetafvigelser
Myndigheder Byggesagsgebyrer, planproces, evt. dispensation Påvirker tidsplan og kapitalbinding
Transaktion Tinglysning, rådgivere, due diligence Sikrer at risiko er prissat og håndteret
Drift og skatter Grundskyld og driftsforhold efter ibrugtagning Relevans for yield og langsigtet ejerskab

Finansiering bør behandles som en del af risikobilledet, ikke kun som en eftertanke. Rente, belåningsgrad, etableringsomkostninger og krav til forhåndsleje eller forudsolgt volumen kan ændre projektets realiserbarhed, selv om byggeretten ser attraktiv ud.

6) Risiko og due diligence, der kan bruges i en forhandling

Risiko kan sjældent fjernes. Risiko bliver identificeret, kvantificeret og fordelt i aftaler og pris. Det gælder både købsaftalen og de efterfølgende entrepriser og leverandørkontrakter.

Når grundens kritiske forhold er kortlagt, giver det mening at gøre due diligence-leverancerne konkrete og beslutningsrelevante, så de kan bruges direkte i investeringsoplæg og forhandling.

Typiske leverancer kan være:

  • plan- og myndighedsnotat (bestemmelser, dispensationer, proces)
  • tingbogs- og servitutgennemgang (adgang, ledninger, begrænsninger)
  • miljøscreening (V1/V2, historik, behov for prøvetagning)
  • geoteknisk forundersøgelse (funderingsprincip, risici, budgetspænd)
  • forsyningsafklaringer (tilslutningsbidrag og kapacitetsforhold)
  • klimarisiko-notat (skybrud, lavninger, afledning, LAR-krav)

Næste skridt er at sikre, at de væsentlige usikkerheder afspejles i kontraktvilkår. Forbehold kan handle om myndighedsafklaring, tilfredsstillende geoteknik, fravær af væsentlig forurening eller dokumenteret vejadgang. Jo mere præcise kriterierne er, jo mere brugbare er de – også i dialogen med sælger.

7) En praktisk arbejdsgang, der matcher professionelle beslutninger

En grundvurdering bliver stærkere, når den kan gentages på tværs af grunde og projekter. Det giver ensartede beslutningsoplæg og gør det lettere at sammenligne muligheder.

Sekvensen her kan bruges som et enkelt flow fra screening til beslutning:

  1. Indhent lokalplan, kommuneplanrammer og kortbilag fra Plandata og lav en første constraints-plan.
  2. Hent tingbogsattest og identificer servitutter med disponeringspåvirkning, herunder adgang og ledninger.
  3. Kør miljøscreening i arealinformation og afklar regional status samt behov for jordprøver.
  4. Bestil geoteknisk forundersøgelse og få et tidligt funderingsprincip med budgetspænd.
  5. Indhent forsyningsafklaringer om tilslutning og kapacitet og læg dem ind i modningsbudgettet.
  6. Opstil en investorkalkule med konservative antagelser og tydeliggør hvilke forhold der kan flytte casen.

I større projekter, hvor grunden skal udvikles til et investeringsprodukt med langsigtet værdi, kan arbejdsgangen suppleres med tidlig dialog med kommune og relevante interessenter. Ikke for at “få lov”, men for at teste realiserbarhed, procesrisiko og tidsplan på et oplyst grundlag.

Når grundvurderingen er skåret rigtigt, bliver den et styringsværktøj i hele udviklingsforløbet. Den binder plan, teknik, økonomi og risiko sammen i et beslutningsgrundlag, som kan bære både investeringskomité, finansiering og den efterfølgende realisering.