DGNB-certificering er for mange professionelle aktører blevet et fælles sprog for, hvad “bæredygtigt byggeri” betyder i praksis, og hvordan det kan dokumenteres. Det gælder både investorer, erhvervslejere, kommuner og projektteams, der skal træffe valg om materialer, energi, indeklima, drift og processer, længe før bygningen står færdig.
Når DGNB bruges rigtigt, fungerer det ikke kun som et stempel til sidst, men som et styringsværktøj gennem hele udviklings- og byggeforløbet, hvor krav bliver gjort konkrete, målbare og kontrollerbare.
Hvad DGNB reelt måler
DGNB er en helhedsorienteret certificering, hvor point kommer fra flere kvalitetsområder, ikke kun energi og CO₂. Det betyder, at et projekt kan tabe point på fx proces, indeklima eller drift, selv om energirammen er stærk.
For professionelle bygherrer og investorer er fordelen, at metoden skaber en sammenlignelighed på tværs af projekter. Den gør det lettere at stille krav i udbud, følge op i projekteringen og efterprøve dokumentationen ved aflevering og salg.
DGNB er samtidig et værn mod “grønne hensigtserklæringer” uden data, fordi certificeringen bygger på dokumentation, verificering og et fast kriteriesæt.
Certificeringsniveauer og hvad de betyder
Niveauerne (sølv, guld, platin) er ikke kun et spørgsmål om prestige. De påvirker typisk ambitionsniveauet i projektering, mængden af dokumentation, og hvor tidligt man skal låse centrale designvalg.
Nedenstående tabel er en praktisk tommelfinger-oversigt over niveauer og scorekrav, som ofte bruges i dialogen om målsætning, risikostyring og økonomi.
| Certifikatniveau | Samlet score (typisk minimum) | Mindstescore pr. hovedområde (typisk) | Hvad det ofte betyder i praksis |
|---|---|---|---|
| Sølv | 50 % | 35 % | Robust “baseline” med tydelig dokumentation og prioriterede tiltag |
| Guld | 65 % | 50 % | Højere krav til helhed, driftstiltag og kvalitet i processer |
| Platin | 80 % | 65 % | Kræver meget tidlig styring af materialer, teknik og processer |
Krav og vægtninger afhænger af bygningstype og version, så målsætningen bør altid valideres i den konkrete DGNB-ramme, projektet registreres under.
Processen fra tidlig idé til endeligt certifikat
Certificeringen følger normalt projektets faser: tidlig planlægning, projektering, udførelse og idriftsættelse. Den afgørende forskel er, at DGNB gør en række beslutninger “dyre at udskyde”, fordi ændringer sent i forløbet ofte giver ekstra projektering, materialeskift eller nye beregninger.
En typisk proces kan skitseres sådan:
- Valg af DGNB-ekspert: auditør eller bæredygtighedskonsulent kobles på tidligt for at afklare systemvalg, ambitionsniveau og risici.
- Målsætning og pre-check: grov screening af point, minimumskrav og hvor projektet sandsynligvis får udfordringer.
- Projektregistrering: projektdata registreres i DGNB’s system, og rammerne for certificeringen fastlægges.
- Kontrakter og roller: aftaler om ansvar for dokumentation, beregninger, indsamling af produktdata og indberetning.
- Projektering og dokumentation: LCA, energiramme, indeklimadokumentation, materialekrav, driftstiltag og proceskrav samles og kvalitetssikres.
- Pre-certificering (valgfri): midlertidig vurdering, som kan bruges i dialog med investorer, långivere og lejere.
- Endelig certificering: fuld indsendelse efter færdiggørelse og ibrugtagning, efterfulgt af kontrolrunde og eventuelle supplerende bilag.
Det betaler sig at planlægge certificeringsarbejdet som en leveranceplan, ikke som en “dokumentationsopgave til sidst”. Især fordi DGNB også vurderer proceskvalitet, udbud og idriftsættelse.
Dokumentation: hvad der typisk efterspørges
Dokumentationsmængden kan virke stor, men den bliver håndterbar, når man tidligt beslutter, hvad der skal dokumenteres af hvem, og hvornår materialet skal være klar til upload og kontrol.
I praksis går mange projekter igen i de samme dokumentationstyper:
- LCA- og klimaberegninger
- Energiberegninger og driftsstrategi
- Materialedata, EPD’er og sporbarhed
- Indeklima (luft, lys, akustik, termisk komfort)
- Idriftsættelse, test og afleveringsgrundlag
- Drift- og vedligeholdsplaner
- Affaldsplaner og ressourcehåndtering på byggepladsen
For investorer og professionelle købere er pointen, at dokumentationspakken ofte kan genbruges i due diligence, ESG-rapportering og dialog med finansieringspartnere, hvis den er struktureret rigtigt.
Typiske faldgruber og hvordan de håndteres
Mange DGNB-forløb lykkes teknisk, men bliver unødigt dyre eller tidskrævende, fordi kravene bliver taget for sent ind i projekteringen, eller fordi dokumentationen ikke er “revisionssikker” nok.
De mest almindelige udfordringer kan ofte forebygges med nogle enkle greb:
- Sent materialeskift: undgå at låse produkter uden afklaring af EPD-krav, kemi-krav og sporbarhed.
- Uklare grænseflader: definér tidligt hvem der leverer hvilke bilag, og i hvilket format.
- Manglende commissioning: idriftsættelse og test bliver let nedprioriteret, selv om det både påvirker point og driftsøkonomi.
- Pointjagt uden helhed: projekter kan miste mindstescore i en kategori, selv om totalscoren ser god ud på papiret.
Når ansvaret er placeret tydeligt mellem bygherre, totalentreprenør, rådgivere og DGNB-ekspert, falder en stor del af risikoen. Resten handler om løbende kvalitetssikring og tidlig afklaring af “showstoppers”.
Business case: hvorfor markedet betaler for dokumenteret bæredygtighed
Forretningscasen ved DGNB handler sjældent om én enkelt gevinst. Den ligger i kombinationen af risikoreduktion, bedre drift, stærkere udlejelighed og højere robusthed over for fremtidige krav.
På omkostningssiden ligger der typisk:
- honorar til DGNB-ekspert/auditør
- gebyr til certificeringsordningen
- interne timer til koordinering og dokumentationsstyring
- eventuelle meromkostninger ved materialer eller løsninger, hvis de vælges sent
På værdissiden ser professionelle aktører ofte gevinster på tre spor.
1) Drift og performance. Energieffektivitet, stabilt indeklima og systematisk idriftsættelse giver ofte færre driftsproblemer, lavere forbrug og bedre komfort. Det påvirker både lejeroplevelse og ejers driftsbudget.
2) Værdisikring. Ejendomme med dokumenteret kvalitet står ofte stærkere i transaktioner, fordi bæredygtighed ikke kun bliver en fortælling, men et datasæt. Det kan gøre forskellen i en due diligence, hvor køber skal vurdere klimarisiko, materialer, drift og fremtidige capex-behov.
3) Marked og kapital. Flere lejere efterspørger nøgletal til ESG-rapportering. Samtidig bruger långivere og investorer i stigende grad bæredygtighedsdata som en del af risikovurderingen. DGNB kan ikke stå alene som finansiel dokumentation, men det kan være en stærk del af pakken.
Det centrale er, at business casen bliver bedst, når DGNB ikke bliver et ekstra lag, men en integreret del af projektets beslutningsgrundlag fra start.
Hvad kommuner og samarbejdspartnere typisk lægger vægt på
Kommuner og lokale samarbejdspartnere ser ofte DGNB som en måde at få tydelighed og gennemsigtighed i et projekt, både i dialogen om kvalitet og i forventningsafstemningen om drift og områdets udvikling.
Det gælder især, når projekter skal fungere som en del af et byområde med krav til mobilitet, opholdsrum, klimatilpasning og robuste løsninger, der kan driftes i mange år.
Når DGNB bruges i den tidlige dialog, kan det også gøre det lettere at tale om kompromiser: Hvilke tiltag giver mest effekt, og hvilke er “nice to have”? Her er en fælles standard et praktisk værktøj.
Organisering: sådan gør mange professionelle udviklere arbejdet styrbart
DGNB kræver tværfaglig koordinering, og det er ofte her, projekter vinder eller taber tid. En effektiv model er at styre certificeringen som en del af den almindelige projektledelse, med faste milepæle og klare leverancer.
En ejendomsudvikler med one-stop tilgang fra grundkøb til færdigt byggeri kan bruge DGNB som en rød tråd i kravspecifikationer, valg af totalentreprise-partnere og kvalitetssikring ved aflevering. Maycon A/S arbejder efter en linje, hvor DGNB indtænkes på tværs af bolig- og erhvervsprojekter, og hvor samarbejdet med eksterne DGNB-eksperter bruges til at sikre, at dokumentation og løsninger hænger sammen med projektets funktion, æstetik og driftsmål.
Det er også her, materialestrategi og forsyning bliver konkret: FSC-relevant træ, dokumenterede produkter, og realistiske planer for genbrug og ressourcehåndtering, så bæredygtighed kan kontrolleres, ikke kun beskrives.
En enkel beslutningsramme, der virker i hverdagen
Mange teams har gavn af at sætte en kort ramme op, der kan bruges på byggemøder og i projekteringsledelse.
Den kan lyde sådan: Hvilke få DGNB-krav er mest kritiske for at nå målet, og hvilke beslutninger må ikke udskydes?
Det er ofte de samme områder, der tidligt bør afklares: materialekrav og sporbarhed, energikoncept, indeklimastrategi, commissioning-plan, samt hvem der ejer dokumentationsprocessen.
Når det er på plads, bliver DGNB-certificering typisk en kontrolleret proces med færre overraskelser, tydeligere ansvar og en business case, der kan forklares med både tal og dokumentation.
