Skip to main content

Over 100 besøgende lagde vejen forbi åbningen af seniorprøveboligerne i Grøndals Have, hvor de fik mulighed for at opleve både 2- og 3-værelsesboligerne på nært hold og se den gennemtænkte indretning. Reaktionerne var entydige, og mange fremhævede lejlighedernes fine indretning, hvor der er tænkt på detaljerne. Der var stor begejstring over at få et første kig ind i atriummet, som bliver et centralt og hyggeligt samlingspunkt. Seniorboligerne giver mulighed for fællesskab og aktiviteter, hvis man ønsker at deltage heri.

 

“Flere kommende beboere havde også taget målebånd med og benyttede lejligheden til at tage mål og begynde at planlægge deres kommende hjem. Det var tydeligt, at det personlige møde med boligen gav både glæde og ro i maven hos dem, der snart skal flytte ind,” udtaler salgs- og udlejningschef Malthe Hansen.

 

De besøgende var også trygge ved at høre, at der er elevator og monteret svanekøkken med gode hårde hvidevarer i lejlighederne.

 

SmartBeboer: Hverdagen lige ved hånden

En af de funktioner, som især vakte begejstring, var introduktionen af den digitale beboerplatform SmartBeboer. Med app’en får beboerne nem adgang til fx booking af faciliteter, delt markedsplads, begivenheder og meddelelser. Man kan f.eks.:

– Booke fællesrummet, gæsteværelser eller andre serviceydelser direkte i appen

– Kommunikere med naboer og følge nyheder i boligområdet

– Deltage i fælles aktiviteter eller dele og bytte ejendele lokalt

– Få svar på praktiske spørgsmål via en indbygget smart chatfunktion trænet på ejendommens husorden.

– Der kan naturligvis også bookes og kommunikeres på normalvis

SmartBeboer skaber tryghed og overskud i hverdagen – og gør det nemmere at være en del af fællesskabet i Grøndals Have.

 

Der vil fremover være åbent for udlejning med mulighed for at se prøveboligerne i seniorbebyggelsen (både 2- og 3-værelses prøveboliger) hver lørdag kl. 10-12 og hver tirsdag kl. 15-17 – indgang fra Grøndalsvej, 4690 Haslev. Der er indflytning den 1. august 2025.

 

For yderligere information kontakt:

Anders Mayland

Direktør, Maycon A/S

amo@maycon.dk

+45 50 99 67 67