Skip to main content

Selvom byggeriet fysisk ikke kunne gå i gang som forventet her i foråret, har de mange interesserede noget at glæde sig til. For Grøndals Have bliver noget helt særligt: Et moderne område med DGNB-certificerede* familieboliger og et seniorbofællesskab beliggende på hjørnet af Bregentvedvej og Grøndalsvej, midt i naturskønne omgivelser og samtidig tæt på bymidten, indkøbsmuligheder og offentlig transport.

 

Maycon A/S har netop indgået endelig aftale med totalentreprenør om opførelse af byggeriet, heri også varetagelse af projektering samt tegninger fra arkitekterne til brug for byggeopgaverne. Fysisk opstart af fase 1, de 62 seniorboliger, er planlagt til september/oktober 2023.

Ideelle rammer for seniorer og familier

Grøndals Have byder på i alt 128 lejeboliger med en bred vifte af boligtyper på 68m², 78m², 88m² og 98m², så både familier og seniorer kan få deres ønsker opfyldt. Af de 128 lejeboliger er 66 boliger dedikeret til familier, mens de resterende 62 boliger er designet specifikt til et seniorbofællesskab.

 

Familieboligerne på Grøndals Have er udstyret med en bred vifte af faciliteter. Beboerne kan nyde godt af et fælleshus med orangeri, parkeringspladser, el-ladestandere og et udendørs fælles grønt haverum.

 

Seniorbofællesskabet tilbyder også en række herlige faciliteter, herunder en stor overdækket atriumgård på ca. 1.100 m2, et opvarmet orangeri og fælleshus med køkken, et værksted til handymænd og -kvinder og mange muligheder for fælles aktiviteter. Begge typer boliger har desuden parkeringspladser og el-ladestandere.

 

Bæredygtige boliger med det bedste af to verdener

Grøndals Have kombinerer det bedste fra to verdener ved at tilbyde beboerne deres egne private, rummelige boliger med moderne badeværelser og enten terrasse eller altan. Samtidig er beboerne omgivet af natur, og det store fælles grønne haverum forbinder boligerne og skaber en ramme for et aktivt socialt fællesskab.

 

Byggeriet kommer til at være bæredygtigt og certificeres efter DGNB*. I boligerne er der lagt vægt på at anvende materialer af høj kvalitet og naturlige overflader, der patinerer smukt og bevarer deres holdbarhed i lang tid, så det bliver en række førsteklasses boliger, der kommer til Haslev.

 

Anders Mayland udtaler: “Grøndals Have er et ambitiøst projekt, der repræsenterer vores vision om at skabe moderne boliger, der er designet til at opfylde behov for både privatliv og fællesskab, og som samtidig er grønne boliger, hvor bæredygtigheden er i orden.”

 

Projektet har som tidligere orienteret været forsinket på grund af tillæg til kommuneplan for området, men nu er de sidste detaljer er faldet på plads, og forberedelserne til opstart af byggeriet kan nu gå i gang. Efter planen vil Grøndals Have være klar til indflytning cirka halvandet år efter første spadestik.

 

Læs mere på www.maycon.dk eller www.grøndals-have.dk.

 

For yderligere information kontakt:

Anders Mayland

Direktør

amo@maycon.dk

+45 50 99 67 67