Stop 37

Investeringsprojekt

Stop 37 Rønnede
Det nye forretningscenter ved Sydmotorvejen

– Bilisternes nye mødested

Stop 37 Rønnede, som er området lige ved til- og frakørslen ved motorvejen til Rønnede og Næstved – blev købt af Maycon i januar 2021, hvor der også blev givet grønt lys for at kunne realisere projektplanerne, som derfor gik i gang i løbet af 2023. Hele området på i alt 33.000 m2 udvikles til at blive et af Danmarks mest eftertragtede pitstop for alle, der trænger til en pause på farten.

I selve serviceområdet etableres et golf-/turist-familiehotel, 2 fastfood restauranter, et supermarked, take away samt en af Danmarks største – overdækkede elbil-ladestation med 18 ladestandere i forlængelse af almindeligt tankområde for diesel- og benzindrevne biler.

Fuld fart på kundestrømmen

Stop 37 ligger lige i smørhullet, når det gælder kundestrøm. For netop her myldrer det allerede med trafikanter på vej til og fra arbejde, ferien eller oplevelser hos naboerne: Skovtårnet, Camp Adventure, BonBon-Land, Holmegaard Værk, Gisselfeld, Eventyrruten fra Karrebæksminde, Gavnø Slot til Faxe Ladeplads. Alene disse nærliggende attraktioner besøges af over 750.000 turister årligt.

Grøn tankegang

Stop 37 Rønnede er allerede et eldorado for elbilejere, idet Clever har opført 18 ladestandere her i spændende arkitektonisk stil som modulært byggeri i træ. Samtidig bliver der opført et økonomihotel på 800 m2 med arbejdsstationer og hvilerum med diverse servicefunktioner i stueplan. På 1. sal indrettes værelser i kabinehotellet med mulighed for billig overnatning for blandt andre lastbilschauffører og andre, der har brug for en pause på køreturen. Bygningen får et unikt udseende med teglbeklædning, hvor trælister også indgår som et fremtrædende element på facaden.