Skip to main content

Onsdag den 26. august kl. 13.00 inviterer Maycon A/S til rejsegilde i Bakkehaven, Brøderup i Tappernøje, hvor kransen nu er sat på toppen af et af de første 16 moderne, bæredygtige rækkehuse. Rejsegildet markerer en vigtig milepæl i byggeriet og giver interesserede mulighed for at opleve projektet på tæt hold og være med til at hylde håndværkernes
indsats med at skabe kvalitet helt ned i den mindste detalje.

“Det er en stor dag for os at kunne fejre rejsegilde i Bakkehaven. Når kransen kommer på, er det et synligt bevis på, at projektet nu for alvor tager form. Samtidig er vi meget glade for den store interesse, vi allerede oplever. De fleste boliger i første etape er allerede udlejet, og det bekræfter os i, at Bakkehaven rammer et reelt behov for moderne kvalitetsboliger i attraktive omgivelser,” siger Anders Mayland, direktør i Maycon A/S.

Rejsegildet byder på taler, blandt andet ved borgmester Kenneth Sørensen, et let traktement og – traditionen tro hos Maycon – en festlig rejsegildesang. Alle interesserede er velkomne til at deltage og høre mere om projektet.

Et boligprojekt med natur, komfort og nærhed

Bakkehaven er udviklet med fokus på moderne hverdagsliv, hvor komfort, kvalitet og naturskønne omgivelser går hånd i hånd. Boligerne ligger tæt på både indkøb, skole, daginstitutioner og sportshal i Tappernøje, samtidig med at Præstø Fjord og områdets natur ligger lige i nærheden.

Første etape omfatter 16 etplans rækkehuse på 65-105 m², der henvender sig til både singler, par og seniorer, som ønsker en moderne og overskuelig bolig med egen lille overskuelig have.

Boligerne er indrettet med vægt på funktionalitet, høj komfort og energieffektive løsninger
og indeholder blandt andet:
• Moderne køkken med kvalitets-hvidevarer
• Stilrent badeværelse med store klinker
• Gulvvarme og ventilation i alle rum
• Energivenlige løsninger og et behageligt indeklima
• Privat have med plads til både afslapning og udeliv
• Depotrum til hver bolig

Stor interesse – mulighed for at skrive sig op

Den store interesse betyder, at de fleste boliger i første etape allerede er udlejet.
Interesserede opfordres derfor til at skrive sig op hurtigst muligt og kan samtidig benytte rejsegildet til at få mere information om projektet og de kommende boliger.

Flere boliger på vej

Udviklingen af Bakkehaven fortsætter, og etape 2 er allerede under planlægning med endnu flere moderne dobbeltuse.

 

Rejsegilde

Onsdag den 26. august kl. 13.00

Kontakt for yderligere information:

Anders Mayland

Tlf. 50 99 67 67

E-mail: amo@maycon.dk